Hvad er et styresystem?
Et styresystem er det, der får en computer, tablet eller telefon til at virke.
Du kan tænke på det som hjernen i enheden.
Når du tænder en computer, er det styresystemet, der:
- starter maskinen.
- viser skærmen og ikonerne.
- sørger for at tastatur, mus og skærm virker.
- gør det muligt at åbne programmer som internet, mail og tekstbehandling.
Uden et operativsystem er en computer bare en bunke elektronik, der ikke kan bruges.
Eksempler på styresystemer:
- Microsoft Windows (mange almindelige computere).
- Apple macOS (Apple-computere).
- Linux (andre typer computere).
- Android (telefoner og tablets).
- iOS (iPhone og iPad).
Hvorfor er det relevant at vide noget om?
Man behøver ikke være IT-ekspert, men det er nyttigt at vide hvilket styresystem man bruger, fordi:
- Programmer skal passe til styresystemet
(fx virker nogle programmer kun på Windows eller kun på iPhone) - Hjælp og vejledninger afhænger af styresystemet
(”klik her” kan være forskelligt på Windows og Apple) - Opdateringer og sikkerhed styres af styresystemet
(det beskytter mod virus og fejl) - Når man får hjælp, er det ofte det første, man bliver spurgt om
👉 “Bruger du Windows, Mac eller telefon?”